Mattias Tesfaye: »Enten så stopper Socialdemokratiet indvandring, eller også så stopper indvandring Socialdemokratiet«

Mattias Tesfaye (S) følte sig – med egne ord – som Indiana Jones, da han sad i sofaen hos den tidligere magtfulde amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen i et parcelhus i Albertslund. I hånden sad hun med en rapport, der først blev fejet ind under gulvtæppet og siden skabte en masse ballade, da dele af den blev lækket. Det var rapporten om udfordringer med integrationen, som Vibeke Storm Rasmussens udvalg afleverede til Svend Auken i 1987. Nu gav hun de maskinskrevne sider til Mattias Tesfaye. »Ikke bare en kopi af rapporten, men selve rapporten,« fortæller Mattias Tesfaye i dag: »Noget af den havde aldrig været omtalt offentligt før.« I tiden forinden havde han brugt oceaner af tid på Hovedbiblioteket på at læse sig gennem »en meters litteratur« om dansk udlændingepolitik. Til at starte med handlede tiden på Hovedbiblioteket for Tesfaye blot om at lære sin egen opstillingskreds bedre at kende. Intet andet sted i landet har været så påvirket af indvandring som den københavnske vestegn, hvor Mattias Tesfaye er valgt og har været det siden 2015. Men med tiden besluttede Mattias Tesfaye sig for at samle alt det, han havde lært og læst i en bog. Bogen udkom i 2017 under titlen »Velkommen Mustafa« og fortalte historien om Socialdemokratiets søgen efter det rette standpunkt i udlændingedebatten. Der er intet andet parti i Danmark, der har kæmpet så meget for at finde sine ben i debatten om indvandring, som Socialdemokratiet har. Magtfulde stemmer har forladt partiet, vælgerbasen er i perioder i stort omfang blevet skiftet ud, og retorikken har ændret sig markant. Berlingske møder Mattias Tesfaye i anledning af, at Danmark nu runder omtrent en million indvandrere og efterkommere. Det dækker over alt fra svenskere til canadiere til flygtninge fra Syrien og Ukraine. I dag er Mattias Tesfaye undervisningsminister. Men som tidligere udlændinge- og integrationsminister og som forfatter til en bog om Socialdemokratiets udlændingepolitik har Mattias Tesfaye en stor forståelse for, hvordan udviklingen i landets største parti er gået hånd i hånd med formningen af dansk udlændingepolitik. Flertallet på Vestegnen Det er så velbeskrevet, at det næsten er fortærsket at gentage. Alligevel er det slående, hver eneste gang man interviewer Mattias Tesfaye, hvor lange pauser han holder. 12 sekunder. 13 sekunder. Han ligner en, der tænker, smager på ordene, vægter dem. Måske fordi han har indvandring tættere på livet end de fleste. Selvfølgelig fordi han er søn af en etiopisk mand, men også fordi han bor i Albertslund og repræsenterer Ishøj, Vallensbæk og Brøndby i Folketinget. »Hvis ikke man har prøvet at være i de kommuner for nylig, så vil man blive overrasket over at gå en tur der. Det kan godt være, at der er en million nu, der har rødder i udlandet, men rigtigt mange steder på Vestegnen er det det suveræne flertal,« siger Mattias Tesfaye. Han pointerer, at det på Vestegnen ikke er en »myriade af svenskere eller canadiere«, der fylder i bybilledet. Men at det er forholdsvis få nationer, der fylder i lokalbefolkningen. »Langt, langt de fleste er i arbejde, i uddannelse – lovlydige, engagerede borgere. Hvis du spørger dem, så vil de være danskere. Og jeg kan jo høre, når jeg afleverer mine børn i sfo'en, at de taler dansk til deres børn. Men det er også borgere, som religiøst er muslimer, og som også har en identitet, der knytter dem til særligt Tyrkiet, men det kan også være Pakistan, Marokko,« siger Mattias Tesfaye. Han mener helt grundlæggende, at det er »mega spændende«, hvordan man får den »helt almindelige velfungerende middelklasseindvandrer på Vestegnen« integreret. »Hvordan kan de blive en del af velfærdssamfundets fortælling? Og kan vi opretholde den samhørighed i samfundet, der gør, at vi er villige til at betale skat til, at Maren Brønderslev, som vi ikke kender, kan få en hofteoperation?« spørger Mattias Tesfaye. Det var netop spørgsmålet om integration på Vestegnen, der udløste Socialdemokratiets store slagsmål om udlændingepolitik. Og det var det, der førte Mattias Tesfaye hjem til Vibeke Storm Rasmussen i parcelhuset i Albertslund den dag i 2014. To bornholmere om splittelsen i S Netop de to strømninger er ifølge Mattias Tesfaye den mest centrale grund til, at Socialdemokratiet var splittet. »Partiet drog på den ene side den erfaring efter holocaust, at menneskerettigheder var altafgørende, og at vi aldrig igen måtte afvise mennesker, der bankede på Danmarks døre og bad om beskyttelse – som vi havde gjort med nogle af de skibe, der lå i Østersøen med flygtninge fra Nazityskland og bad om lov til at anløbe en dansk havn,« siger Mattias Tesfaye. Den strømning var personificeret i blandt andet Ole Espersen, der som barn voksede op på Bornholm med bevidstheden om, at de mennesker, der var ombord på de afviste skibe, måske endte i koncentrationslejre. Ole Espersen var helt central i Socialdemokratiets udlændingepolitik op gennem 70erne og 80erne og var også en af arkitekterne bag udlændingeloven af 1983, der er blevet beskrevet som verdens mest lempelige udlændingelov. Han blev justitsminister og var et eksempel på det, som Mattias Tesfaye kalder den »internationalistiske og humanistiske strøm« i Socialdemokratiet. En anden bornholmer, der kom til at personificere den anden strømning i partiet, var Per Madsen, der blev borgmester og bykonge i Ishøj. »Per Madsen var borgmester i en kommune, som på en måde skulle realisere den anden del af Socialdemokratiets ideal, som er det socialdemokratiske velfærdssamfund,« siger Mattias Tesfaye: »Så længe der ikke er nogen, der banker på Danmarks dør, kommer de to aldrig i konflikt med hinanden. Men i det øjeblik, at vi begynder at modtage gæstearbejdere, men særligt flygtninge, som så flytter til de her socialdemokratiske idealsamfund, så kommer konflikten.« I slutningen af 60erne modtog Danmark omtrent 40.000 gæstearbejdere inklusive deres familier. En stor del af dem flyttede til Vestegnen. Det samme gjorde en stor del af de flygtninge, der kom til Danmark i 80erne. »Det er ikke bare enkeltpersoner, der støder sammen, men to strømninger i Socialdemokratiet og i det danske velfærdssamfund, som ikke begge kan få deres vilje. Vi kan ikke både have åbne grænser og åbne kasser. Vi må enten lukke grænsen eller lukke kasserne. Og det er jo et smertefuldt valg og et kæmpe drama for Socialdemokratiet.« Ingen ville sidde med dem Vibeke Storm Rasmussen var enig med Per Madsen. Som tidligere lærer og lokalpolitiker i Albertslund så Vibeke Storm Rasmussen en række udfordringer ved den høje koncentration af borgere med en anden baggrund end dansk. Hun afleverede derfor en rapport med en række forslag til bedre integration og en strammere politik. Men rapporten blev syltet af Svend Auken, der ifølge Mattias Tesfaye i den grad tilhørte den humanistiske og internationalistiske strømning i Socialdemokratiet. Noget af rapporten blev dog alligevel lækket og omtalt op til valget i 1987, hvor den skabte et større ramaskrig. »Nogle af dem, der argumenterede for en strammere politik, har fortalt mig, at hvis de tog til kongres i Socialdemokratiet, så blev der ikke serveret for dem i baren. Hvis de satte sig ned ved bordet, var der andre, der rejste sig op. Og alligevel er de jo blevet,« siger Mattias Tesfaye. Efter valget i 2015 sagde den nyvalgte formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, at vestegnsborgmestrene havde ret. »I Socialdemokratiets historie er det en kæmpe ting, at de mennesker, som for nogens vedkommende ikke fik serveret i baren, pludselig har en partiformand, der sidder i fjernsynet og siger, det var sgu nok jer, der havde ret,« siger Mattias Tesfaye. En rigtig socialdemokrat At Socialdemokratiet i dag ønsker at føre en endda meget stram udlændingepolitisk linje, kan der ikke være meget tvivl om. Men det har heller ikke været gnidningsfrit. I »Velkommen Mustafa« beskriver Mattias Tesfaye et besøg i partiforeningen i Helsingør i 2016 midt under Socialdemokratiets højredrejning. Et medlem af partiforeningen var utilfreds med den nye linje, der havde fået fem medlemmer til at melde sig ud af partiet i protest. Omvendt havde seks nye meldt sig ind. I bogen stiller Mattias Tesfaye spørgsmålet om, hvem der så er de »rigtige Socialdemokrater« – de fem eller de seks? »Svaret er simpelt, de er alle Socialdemokrater,« skriver han. Mener du stadig, at man kan være en »rigtig socialdemokrat«, hvis man ikke går ind for en stram udlændingepolitik? »Ja. Jeg mener, at den rigtige socialdemokratiske politik er nødt til at være stram af hensyn til velfærdssamfundet. Det er mit politiske standpunkt. Men jeg gider ikke gøre mig til overdommer over, hvad der er rigtigt og forkert. At mennesker som Vibeke Storm Rasmussen og Per Madsen kunne blive kaldt forkerte socialdemokrater, kan stadig give mig ondt i maven.« Et taktisk valg? Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet tog et afgørende skridt til højre efter valget i 2015. Der var allerede takter til en strammere udlændingepolitik under valget, men der blev sat turbo på rykket efter valget, hvor store dele af landet blev malet gult. Dansk Folkeparti fik et kanonvalg, blandt andet fordi flere desillusionerede socialdemokratiske vælgere stemte på partiet. »Hvis jeg stiller mig ned med en bunke roser foran Bilka i Ishøj og taler med vores vælgere, så er der en stor del af dem, som siger, at de i lang tid stemte socialdemokratisk til kommunalvalget og DF til folketingsvalget. Nogle af dem var endda medlemmer af Socialdemokratiet,« siger Mattias Tesfaye. Alligevel benægter han, at det var af taktiske årsager, at partiet krammede Kristian Thulesen Dahl ihjel forud for valget i 2019. »Det er rigtigt, at vi selvfølgelig analyserede det valg og interesserede os for det. Selvom vi havde fastholdt det samme antal mandater, så var vi gået frem i nogle velstillede områder nord for København og tilbage i nogle områder, hvor lønningerne er lavere,« siger Mattias Tesfaye og tilføjer: »Men alt det interne politiske arbejde, jeg i hvert fald var en del af, var præget af en oprigtig interesse efter at finde frem til nogle socialdemokratiske svar på en på det tidspunkt kraftig stigning i asylansøgere på grund af borgerkrigen i Syrien,« siger Mattias Tesfaye. Og netop arbejdet med »Velkommen Mustafa« var et forsøg på at finde en rød tråd i den socialdemokratiske udlændingepolitiske historie, der kunne give nogle svar på, hvordan Socialdemokratiet i nutiden skulle stå. »Jeg håber, den her bog har været med til at bidrage til en forståelse i vores eget parti af, at den strømning, vi er slået ind på, hele tiden har været til stede i Socialdemokratiet. Det er ikke noget, vi behøver at opfinde. Vi behøver ikke at sige, at vi er blevet enige med Pia Kjærsgaard. Vi kan bare sige, at vi er blevet enige med Per Madsen,« siger Mattias Tesfaye. Og det var nødvendigt, mener Mattias Tesfaye. For den socialdemokratiske vision kan ikke eksistere, hvis der er ukontrolleret indvandring. »Enten stopper Socialdemokratiet indvandring,« lyder det fra ministeren: »Eller også stopper indvandring Socialdemokratiet.« https://www.berlingske.dk/politik/mattias-tesfaye-enten-saa-stopper-socialdemokratiet-indvandring-eller